Historien om Mandalay

Strandkiosken Mandalay blev opført i 1947, dengang der var 3 badeanstalter langs Køge Bugt, hvor af den ene hed Mandalay. Dengang var det et lille ishus, med toiletter, telefonboks og omklædningsrum. Premier Is byggede huset og har haft brugsretten lige siden.
I 1947 skulle man sørge for, at publikum overholdt parkens regulativer, Kiosken skulle stille cykelstativer til rådighed, men kunne til gengæld tage p-afgift for cykler mod, at der blev holdt øje med dem. Kiosken skulle være villig til at tage effekter i depot.
Der skulle udover konfekture, is og sodavand også sælges badeartikler, souvenirs, mælk og fotoartikler.

Før i tiden cyklede publikum helt fra Valby og Hvidovre, der kom endog nogle helt fra Rødovre og Vanløse.
Der kørte også en bus ad Gl. Køge Landevej, som blev kaldt Strandgreven. Den kørte fra Langebro i København til Greve Strand.
I tresserne var der svømmeundervisning på badeanstalterne og der kom skoler fra bl.a. Vallensbæk og Glostrup.
Der er sket meget i tiden efter 1947. Kiosken er blevet bygget om flere gange siden. I 1980 blev den ny Strandpark indviet og dermed blev alle badeanstalterne også nedlagt.

Banner_99x32
KLIK HER FOR FØDEVAREKONTROLLEN

 

Comments are closed.